/ Hvordan undgår man at børn falder fra troen - Introduktion* / Opdragelse i et Gudfrygtigt hjem 1. del

Opdragelse i

et Gudfrygtigt hjem

 
 
 
I dette kapitel skal vi beskæftige os med børneopdragelse, som er et af de vigtigste aspekter, hvis man ønsker at ”bevare børnene.” Effektiv opdragelse skal ske inden for rammerne af et gudfrygtigt hjem.

Tilskynd drengen/pigen til at følge den vej, han/hun skal gå, selv når han/hun bliver gammel, vil han/hun ikke vige fra den (Ordspr 22,6).

Det betyder ikke, at barnet ikke vil gøre indsigelse i forhold til Gud og den menneskelig autoritet, og det betyder heller ikke, at barnet nødvendigvis vil gøre alt perfekt. Men hvis barnet bliver opdraget på den rigtige måde, vil han ikke vige fra vejen, når han bliver ældre.
Forældre er nødt til at forholde sig til Guds Ord i forhold til børneopdragelse, og ikke til verden eller til kristne psykologer.

Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. (2 Tim 3, 16-17)
 
Det betyder, at Bibelen har alt, hvad vi har brug for til tro og gerning. Ordet "perfekt" betyder ikke syndfri perfektion; det betyder, at man er udrustet til at gøre Guds vilje i denne verden. Den indeholder alt, hvad der er nødvendigt for et gudfrygtigt mand-kone forhold og til effektiv børneopdragelse.

Kirker/menigheder har brug for at sætte større fokus på dette område og give forældrene mere praktisk læring, end de normalt gør. Det er kirkens ansvar at undervise i Guds Ord, for det er Guds Ord, der indeholder instruktionerne/læren om, hvordan man opdrager gudfrygtige børn.
Et enkelt indlæg om hjem og børneopdragelse - om året eller deromkring - er ikke nok! Dette emne skal regelmæssigt væves ind i prædikenen og undervisningen.

Disciplinen skal være baseret på en korrekt forståelse af barnets atur

Dumhed er bundet til den unge mands hjerte, en tugtende stok kan drive den ud af ham.(Ordsp 22, 15)

En god børneopdragelsesfilosofi begynder med at forstå barnets natur. Ifølge Bibelen har barnet arvet en syndig natur fra Adam, der, naturligt, er fyldt med dumhed snarere end visdom.
Moderne børnepsykologi begynder med tanken om, at mennesker er grundlæggende gode og søger at udvikle den iboende godhed og opbygge et "selvværd".

Bibelen begynder med læren om, at mennesker er syndige af natur, men ønsker at bringe dem til omvendelse og fornyelse ved hjælp af overbevisning, omvendelse og tro gennem Guds lov og Jesu Kristi evangelium og til åndelig vækst ved hjælp af værktøjer som fællesskab, overgivelse, lydighed og adskillelse fra denne verden.

Børneopdragelse kræver undervisning i lydighed og respekt for autoriteter

Det første mål med guddommelig børneopdragelse er at undervise barnet i lydighed og i respekten for autoriteter, så han/hun vil underlægge sig Gud. Barnet skal undervises i, at Gud er en hellig og retfærdig Gud, som skal adlydes, og at ulydighed bringer straf. Dette forbereder barnet til at forstå Guds karakter, og det lærer barnet de grundlæggende principper for frelse.
Da barnet ikke kan se Gud, skal han lære at respektere guddommelig autoritet ved at lære at respektere forældreautoriteten.

En missionær siger:

Det første du skal gøre er at sørge for, at du bliver en autoritet i dine børns liv. Hvis du aldrig får oprettet denne autoritet, vil de aldrig lære at respektere dig. Alt for ofte har jeg set forældre spørge deres børn, om de vil gøre det eller det. Men når de er børn, spørger man dem ikke, men man fortæller dem, hvad de skal gøre - de skal lære at adlyde autoriteter. Alt for ofte bliver forældre ikke den autoritet i deres børns liv, som de burde være, og det er meget tragisk.
Det er vigtigt, at du sørger for at give klare kommandoer til dine børn, at de forstår hvad du kræver, og hvis kommandoen er givet, skal de udføre det. Hvis ikke de gør det, er det direkte ulydighed.

En præst har bemærket, at den høje procentdel af unge, der forlader kirken, delvist er forårsaget af forældrenes mangel på autoritet overfor deres barn og deres manglende lyst til at stille krav til det enkelte barn.

Han fortæller:

Ordsprogene lærer os, at dårskab skal fjernes fra vores børn, gennem formaning og irettesættelse, men det er noget, som jeg tror mangler i mange hjem. Grænser, standarder og konsekvenser er blevet opgivet i en tro på, at børn, I sig selv, vil gøre det rigtige. Det er sørgeligt, når forældre foretrækker at være deres børns venner frem for at favne deres Gudgivende rolle som forældre. Det er sørgeligt, når forældre overlader deres børn til sig selv, selvom skriften lærer, at et barn der er overladt til sig selv bringer skam. Manglende lyst til at formane og irettesætte vores børn er ikke kærlighed, men et bevis på, at vi ikke elsker dem, som vi burde.

For Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. (Heb 12,6)

En af de vigtigste regler i et hjem, i forhold til opdragelse af børn, er lydighed.

En præst fortæller:

Vi forventer altid, at vores børn adlyder, når de får klare instruktioner. Hvis børn konsekvent er ulydige overfor deres forældre, betyder det, at forældrene ikke har opdraget dem til at være lydige. Vi kræver, at vores børn adlyder os. Hvis de ikke adlyder, er der konsekvenser - hver gang. Hver eneste gang! Lydighed er meget vigtig. Lydighed er ikke kun vigtig for at opretholde orden i et barns liv, men det har også en dybtgående åndelig indflydelse. Når børn bliver vant til at være ulydige overfor deres forældre, og oveni købet slipper af sted med det, vil de højst sandsynligt opføre sig på samme måde overfor Gud og hans vilje.

Forældre, i vil gøre jeres børn en stor åndelig tjeneste ved at kræve lydighed. I etablerer præcedens i deres liv i forhold til det, at adlyde Gud, når de modnes og bliver uafhængige.
I vores hjem var det sådan, at hvis et af børnene var direkte og åbenlyst ulydig, blev det sat på plads med det samme. Der var ingen hvis eller men... der var ingen diskussion. Hvis en af børnene fik en konsekvens for at være ulydig, gjorde vi altid meget ud af at sikre os, at de forstod, at de blev straffet, fordi de var ulydige.
Vores børn skal lære, at hver gang de bryder en husregel, vil der være en konsekvens.

Forældre skal bruge enhver lejlighed til at undervise deres børn i lydighed, og opdragelsen og disciplinen skal være konsekvent

Hvis der, den ene gang, er en konsekvens men ikke den anden gang, virker det ikke, og det kan faktisk gøre mere skade end gavn.

En præst fortæller:
 
Jeg har set mange forældre bede deres barn om at gøre noget, men har derefter gjort det selv, fordi barnet nægter. Jeg husker en far, der så sin søn lege udenfor. Da barnet tog nogle bønneskaller og kastede dem i en sandkasse, bad faderen ham om at samle dem op og smide dem i en skraldespand i stedet. Sønnen ignorerede ham. Faderen bad ham igen om at samle dem op, men blev igen ignoreret af sønnen. Barnet kiggede på ham, men bevægede sig ikke. Endelig rejste faren sig op og gjorde det selv og lod barnet slippe afsted med åbenlys ulydighed. Barnet skulle have haft en konsekvens første gang han nægtede at adlyde, så han blev tvunget til at adlyde og efterladt med en dårlig samvittighed, fordi ham ikke adlød. Denne proces er ikke så let som at gøre tingene selv, men det er guddommelig børneopdragelse og vil bære frugt i sidste ende. At ignorerer ulydighed - også selv om det kun er nogen gange - vil også bære frugt, men det vil ikke være en god frugt.

Børn skal opdrages i at være respektfulde over for andre myndighedspersoner end deres forældre, om det er bedsteforældre, lærere, præster, politiet eller endda voksne generelt

Hvis børn ikke lærer at respektere menneskets autoritet, vil de bestemt ikke respektere Guds autoritet. Herren har skabt en autoritetskæde i denne verden, og gudfrygtig moral har meget at gøre med underordnelse af autoriteter.
 
Respekt for Gud kræver respekt for den myndighed, som Gud har skabt. (1 Kor 11, 3)

Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. (Rom 13,1)

Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt. »Ær din far og din mor!« Det er det første bud, der er knyttet et løfte til:  »for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv på jorden. (Ef 6.1-3)

Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer. (1 Tess 13,17)