I dagens verden findes der mange computerspil, som indeholder elementer, der fjerner fokus fra Gud og leder os ind på veje, der kan være skadelige for vores åndelige liv. Som kristne er vi kaldet til at leve efter Guds Ord og søge det, som er godt og sandt i Hans øjne.
Nogle computerspil har okkulte elementer, såsom magi, ånder og guder, der ikke hænger sammen med den kærlighed og sandhed, som Gud ønsker, vi skal fylde vores liv med.
Spil som Diablo, World of Warcraft, Final Fantasy og mange andre kan indeholde temaer, der fremmer trolddom, dæmoner og falske guder. Her vi må huske på, hvad Bibelen lærer os: At vi skal holde os væk fra alt, der kan føre os væk fra Guds lys.
Bibelen minder os om, at Herren elsker os og ønsker at beskytte os fra det, der kan skade vores hjerter og sind. I 5. Mosebog 18:10-12 står der: Hos dig må der ikke findes nogen, som driver spådomskunst eller trolddom... Herren afskyr enhver, som gør den slags.
Gud advarer os af kærlighed, fordi Han ved, at disse ting kan føre os på afveje og væk fra fællesskabet med Ham.
Som kristne er vi kaldet til at fylde vores sind med det, der er godt, rent og kærligt. Paulus skriver i Filipperbrevet 4,8: I øvrigt, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er ædelt, alt hvad der er ret, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at elske og tale godt om, alt hvad der er dydigt og fortjener ros, det skal I lægge jer på sinde.
Vi opmuntres til at søge det, der bygger os op og leder os tættere på Gud. Lad os derfor være årvågne og bedende, så vi kan skelne mellem det, der fører os nærmere Guds hjerte, og det, der trækker os væk fra Hans kærlighed. Guds plan for os er altid fyldt med håb, glæde og fred, og Han ønsker, at vi skal leve i Hans lys, i stedet for at lade os friste af mørket og ondskab.