Den mørke side af gaming
Computerspil og onlinespil er nogle af de mest populære former for underholdning, især for unge mænd/drenge. Men findes der en mørk og farlig side af denne gamingverden?
Den mørke side af Gaming
Det startede uskyldigt, som så mange ting gør. Rob (navnet er ændret for at beskytte personens identitet) havde det godt med, bare at hænge ud med vennerne. Men hvad der startede som noget sjovt, blev til noget langt mere alvorligt.
Robs oplevelse med den mørke side af gaming
Robs første møde mht. onlinespil startede med skydespil. Han og hans venner mødtes - med deres bærbare computere - og spillede rollespil, med flere spillere, i timevis.
I 2004 blev Rob introduceret til et nyt spil: World of Warcraft (WoW). Indtil da havde han kun spillet spil, der havde et bestemt antal niveauer, hvilket gjorde det muligt for ham at "vinde" spillet. WoW var det første spil, Rob spillede, som man aldrig kunne vinde i.
Grunden til dette var, at spilproducenterne stort set - hver anden måned - kom ud med nyt indhold, som spillerne kunne købe. Rob havde altid været en meget motiveret, målrettet og konkurrencedygtig person; så World of Warcraft blev en uimodståelig udfordring for ham.
Fra hobby, til vane, til spilafhængighed
WoW er, ligesom mange andre multiplayer-onlinespil, oprettet til at skabe et alternativt fantasiliv for spilleren. Den Avatar, som hver spiller opretter, har sin egen identitet, profession og færdigheder. Spillerne vælger et Rige at spille i og kan slutte sig til ordener (grupper) med andre spillere. Det kan være et meget interaktivt og socialt spil, hvor der skal udføres bestemte opgaver. Faktisk afhænger succesen i disse spil ofte af, hvor lang tid en person bruger på det. Så disse spil er altså designet til mange timers spilletid.
For Rob blev World of Warcraft en flugt fra hans stadig mere deprimerende liv. Et brud med sin kæreste, hans manglende evne til at følge med i forhold til collegeundervisningen… alt det blev glemt, når han spillede.
Rob skabte en helt anden virkelighed for sig selv gennem spillet. I spillet var han stærk og dygtig. Det var først, når han tog en pause fra spillet, at hans følelser af utilstrækkelighed, angst og depression krøb ind igen.
Rob begyndte at spille WoW mere og mere. Spillet var så afhængighedsskabende, at hvis det ikke var fordi, at han havde andre gøremål, kunne han spille hele dagen. "Jeg kunne begynde at spille, fra da jeg vågnede, og før jeg vidste af det, var det nat”. Spilafhængigheden begyndte at tære på ham; han tænke konstant på at spille… også når han ikke spillede og når han sov, drømte han om det.
Forsøger at give det sparket
Rob spillede WoW i tre år. To gange forsøgte han at stoppe med at spille. ”Du ønsker ikke at tænke på dig selv som en narkoman,” forklarede han. Alligevel vidste han, at spillet begyndte at påvirke hans liv på mange negative måder. Han kæmpede for at nå sin morgen undervisningstimer. Han stoppede med at lave lektier. Hans sociale liv led gevaldigt.
På et tidspunkt troede han, at han var kommet af med afhængigheden. Han stoppede med at spille, fokuserede på sit studie og klarede sig bedre. Han fik endda et sommerjob og var i stand til at disciplinere sig hele sommeren, for at beholde jobbet - og kun spille i begrænsede perioder.
Da han vendte tilbage til sit studie i efteråret, følte han sig sikker på, at han havde det hele under kontrol. Det ville ikke komme til at forstyrre hans liv længere.
Men så, lige som tidligere, fandt Rob vej tilbage til spillet og begyndte at spille til langt ud på de sene nattetimer og havde svært ved at komme op om morgenen. Han vågende ofte op og indså, at han havde misset undervisningen. Så for at bekæmpe angsten og stressen mht. dette, spillede han.
Til sidst valgte han at trække sig og blive væk fra al undervisning. Han havde tjent mange penge over sommeren, så han havde stadig råd til husleje. Han lod sin familie tro, at alt var i den skønneste orden, men brugte i stedet de næste tre måneder på at spille WoW.
”Jeg troede, jeg ville elske det. Jeg blev rigtig god til det, men samtidig havde jeg en forfærdelig følelse. Det var ikke tilfredsstillende.”
Hvad der var begyndt som en hobby, udviklede sig til en vane og var nu blevet til spille-afhængighed.
Afhængighed og hjernen: kemi af vaner
Hvad der skete med Rob, kan ske for enhver af os. At vide, hvordan vaner udvikler sig og forstå hjernens kemi, er nøglen til at løse gåden.
I sin bog The Power of Habit skriver Charles Duhigg om vaneslyngen.
Ifølge Duhigg dannes vaner, fordi vores hjerne konstant søger at spare på kræfterne, så den omdanner en række handlinger til en automatisk rutine, kaldet chunking. Dette er roden til, hvordan alle vaner dannes.
Der er tre komponenter mht. vaneslyngen: The Cue - også kaldet køen -, rutinen og belønningen. Køen er alt, hvad der udløser hjernen til at vide, hvilke mønstre eller rutiner der skal udføres. Rutinen etableres ved at gøre det samme igen og igen. Og belønningen kommer til sidst. Efterhånden som hjernen gentager denne 3-trins handling, sker det mere og mere pr. automatik. Køen og belønningen bliver så stærkt bundet sammen, og en trang og følelse af forventning udvikler sig.
”Jeg har aldrig i mit liv, oplevet, at have så stort en lyst til noget andet og med så stor en intensitet. Det var en ekstremt stærk trang,” indrømmede han.
Rob var spilafhængig. Det mærkede han tydeligt efter at, han - med stor overbevisning – troede, at han havde rystet spilafhængigheden af sig. På det tidspunkt var han gift, havde et job, god løn og havde ikke spillet WoW i årevis. Men efter at en gammel ven havde været på besøg, blev Rob lokket tilbage til spillet. Han spillede én gang og besluttede derefter, at han ikke ville gå ned af den vej igen; han havde for meget at miste.
Men til sin forfærdelse var trangen, til at fortsætte med at spille, så stærk, at det blev en besættelse. Han tænkte konstant på at spille.
Faren ved gaming
Rob er ikke alene i sin kamp med overdrevent spil. Enhver, der arbejder i et offentligt skolesystem med unge, kan fortælle, at mange unge er ramt af dette problem - især drenge.
Drenge er ofte mere bagud på flere områder i forhold til piger.
Selvom der kan være mange faktorer der spiller ind, så er der én åbenlys årsag - ifølge statistikkerne - nemlig overdrevent spilleri.
Ifølge grundige og kompetente undersøgelser, har man fundet ud af, at der er store problemer forbundet med overdrevent spil:
Impulsiv adfærd.
Større accept af vold.
Vanskeligheder mht. sociale færdigheder.
Vanskeligheder med at koncentrere sig.
Vanskeligheder med at håndtere stress og dagligdagsproblemer
Voldelige computerspil
Et af de mest foruroligende aspekter ved computerspil er det faktum, at nutidens mest populære spil er stærkt baseret på vold. Spil som Grand Theft Auto og Call of Duty sætter brugeren bag en pistol, som derefter så dræber - nogle gange - hundreder af mennesker - ofte med voldsomme grafiske skildringer af blod og indvolde.
Videnskabelige undersøgelser bekræfter, at hvis man konstant ”bader” sindet i voldelige billeder fører det til desensibilisering af vold. Med andre ord har de, der spiller voldelige computerspil, nedsat sympati og følsomhed over for virkelig vold.
I 2000 blev der udgivet en fælles rapport fra American Medical Association, American Psychological Association, American Academy of Pediatrics og American Academy of Child and Adolescent Psychiatry.
Den sagde: ”Konklusionen fra sundhedsvæsnet, baseret på over 30 års forskning, er, at det at se vold på underholdningsplan kan føre til stigninger i aggressive holdninger, værdier og adfærd, især hos børn. Derudover viste foreløbige undersøgelser, at den negative indvirkning af voldelige computerspil kan være væsentlig mere alvorlig end den, tv, film eller musik har skabt. ”
I en undersøgelse fra 2006 fandt forskere fra Iowa State University ud af, at eksponering af voldelige computerspil "øger aggressive tanker, vrede følelser, fysiologisk ophidselse og aggressiv adfærd og mindsker en empatisk opførsel."
Spørgsmålet er altså ikke, om overdrevent spil påvirker unges liv negativt, eller om voldelige computerspil gør unge mænd til massemordere. Spørgsmålet er: Hvilket positivt formål har spil (især når det er ekstremt)? De, der udfører grusomme voldshandlinger, såsom offentlige skyderier, er overvældende unge mænd med en baggrund der viser, at de har brugt mange timer på at spille voldelige computerspil. Eksempler inkluderer Eric Harris og Dylan Klebold (Columbine High School, 1999), Seung-Hui Cho (Virginia Tech, 2007), Jared Loughner (Tucson, Arizona, 2011), James Holmes (Aurora, Colorado, 2012), Adam Lanza (Sandy Hook Elementary School, 2012) og Elliot Rodger (Isla Vista, Californien, 2014).
Vi er godt klar over, at de fleste af dem, der spiller voldelige spil, ikke begår massemord - alligevel spillede mange af dem, der har begået disse massemord, voldelige computerspil, og den sammenhæng kan ikke ignoreres.
Håndtering af den mørke side af computerspil
Beriger det et barns/voksens liv at bruge timevis på at spille computerspil? Gør det at spille voldelige computerspil dig (eller dit barn) til et bedre og mere fredselskende menneske? Bidrager det til succes i skole eller på jobbet?
Prøv at overveje disse faktorer:
Hvor lang tid bliver der brugt? Spillere bruger ofte mere end fem timer om dagen på at spille! Disse timers ikke-produktive lediggang, foran en skærm, gør intet positivt. Bibelen lærer os, at vi skal stræbe efter at være aktive og produktive (Ordsp 10,4; Præd 9,10; 1Thess 4,11) og bruge vores tid klogt (Ef 5,16). Bibelen advarer os om, at lediggang er roden til alt ondt (Ordspr 12,11; 19,15; 31,27).
Spil kan få en person til at leve i en fantasiverden og trække sig tilbage fra en sund social interaktion med virkelige mennesker. Folk der spiller meget, kan endda trække sig ind i denne asociale adfærd, når de er sammen med andre, ved at spille på deres telefon eller bærbare computere i stedet for at interagere med de mennesker, der omgiver dem. Dette er et tydeligt tegn på spilafhængighed.
Bibelen lærer os, at vores liv skal baseres på kærlighed og omsorg til andre (Matt 22,39; 1 Thess 4,9). Kærlighed kan ikke vises, når vi trækker os tilbage fra menneskelig kontakt, som et resultat af afhængighed.
Voldelige spil er farlige. Gud ønsker, at vi skal vise andre mennesker kærlighed og omsorg. Det sjette bud, omkring drab (2 Mos 20,13), lærer os at værdsætte menneskeliv. At begå vold handler i strid med denne lov, ligesom det at tænke morderiske og voldelige. (Matt 5,21-22; Mark 7,20-23)
Hvis du ønsker at leve efter Guds standard mht. næstekærlighed, bør voldelige computerspil, der simulerer drab, ikke være en del af dit - eller dine børns - liv.
Undgå eller overvinde farerne ved spil
Denne artikel har kun skummet overfladen af et stort problem. Det ser ud til, at folk kun overvejer de negative konsekvenser af spil, når en masseskydning finder sted hos en spiller. Men når der så er gået et par dage, forsvinder problemet fra den offentlig tanke.
Dette er noget, som vi håber, at folk vil tænke dybt over.
Erkendelse
Hvis du bruger timer på at spille computerspil og erkender, at det påvirker dit liv negativt, er det tid til at handle. Bibelen lærer, at hvis vi ønsker at fjerne synd fra vores liv, må vi skære den af ved roden og undgå fristelserne. (1 Kor 6,18; 2 Tim 2,22) For at overvinde misbrug af spil kan det være nødvendigt at fjerne en spilkonsol fra dit hjem, deaktivere softwaren på din computer eller annullere dit spilabonnement.
Hvis du er forælder, bør du nøje overvåge dine børn på dette område. Hvis du tillader elektroniske spil i dit hjem, skal du nøje overvåge deres brug, og om spillet er passende eller ej. Lad ikke dine børn spilde timevis foran en computer eller tv-skærm. Vær også opmærksom på smartphonespil. Hvis dine børn trækker sig tilbage i sociale og familiemæssige situationer for at game, er det tid til at gribe ind.
Game over
Efter ugers kamp var Rob endelig i stand til at give slip, takket være hjælp fra familie og venner og vigtigst af alt, Gud. Han indså, at spillet var blevet en slags afgudsdyrkelse for ham, og han tror stærkt på, at han var under et åndeligt angreb.
Vi håber, at Robs historie og de andre oplysninger i denne artikel, vil hjælpe andre med at undgå eller overvinde dette alvorlige problem.