Som de fleste unge nok har hørt, så er der desværre sket det tragiske, at en kendt youtuber, ved navn Albert Dyrlund, er død. Han døde under en ferie til Italien, hvor han, under en optagelse til sin YouTube-kanal, faldt 200 meter ned fra en klippe og døde på stedet.
Dette er dybt tragisk og så forfærdeligt, specielt for hans familie og venner, som nu sidder tilbage med en dyb sorg og savnet af deres søn og kammerat.
Da jeg læste denne triste nyhed, blev tingene sat i perspektiv for mig. Denne unge fyr, som havde hele livet foran sig og som kun var i start tyverne, var død. Jeg tror de fleste af os – inklusiv mig selv - godt kan gå igennem livet og tro, at vi er uovervindelige og det, der er sket for Albert Dyrlund, selvfølgelig ikke vil ske for os.
Når de fleste af os tænker på døden, tænker vi, at det først er noget der sker, når vi engang er blevet rigtig gamle… men kan vi regne med det… nej.
Albert Dyrlund er desværre et af mange eksempler på, at selvom man er ung og frisk og i manges øjne lever et fedt liv - som specielt unge mennesker ser op til og måske endda misunder – ja, så er man ikke uovervindelig og ens liv er meget skrøbeligt. Ja, på et splitsekund, kan det blive taget fra én.
Vi hører også ofte om unge mennesker, der er kørt galt i bilulykker, eller som er døde under andre tragiske omstændigheder… unge mennesker, som kun var i starten af deres ungdom.
Men hvor vil jeg hen med alt det her? Jo, jeg vil rigtig gerne derhen, hvor man - selvom man er ung - tager stilling til, hvad der sker, når vi engang går bort herfra. Døden er en vigtig ting, som vi alle burde tage stilling til. Bibelen taler om en Himmel og et Helvede og om en dag, hvor vi skal stå til ansvar overfor Gud, med vores handlinger. Og her er det vigtigt, at vi gør op med den måde vi lever på og begynder at leve efter Guds vilje, for i Bibelen står der:
”…at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud”. (Jak 4,4)
Jeg skriver dette, fordi jeg også selv har brug for at blive mindet om, hvor skrøbeligt mit liv er, hvor hurtigt det kan blive taget fra mig og hvor lidt betydning alt andet har, hvis ikke jeg tilhører Gud, den dag han vælger, at jeg skal bort herfra.
Så sig ikke til dig selv, at der er lang tid til, for du ved ikke hvornår det er slut… det er der ingen af os der ved, så vend om inden det er for sent.
