Online multiplayer-computerspil har et stort afhængighedspotentiale. Det er blevet estimeret, at ca. 10% af gamere overalt i verden er afhængige. Mindst 10 spillere er døde af hjerte- og lungerelaterede symptomer på internetcaféer efter maraton-sessioner. Én forgiftede sine forældre for at have sat tider på, i forhold til hvor meget han måtte spille. Et gift par efterlod deres tre måneder gamle datter, som døde, mens de spillede online spil. Gamere har begået voldelige handlinger, endda mord, som hævn for "mordet på en spillers online identitet."
I nogle asiatiske lande betragtes spilafhængighed som et stort folkesundhedsproblem. I Sydkorea tilbringer det gennemsnitlige barn mellem 10-18 år mere end 20 timer om ugen på at spille videospil online. Regeringen har måtte lave slutidspunkter på cybercafeer, for dem som er under 18 år og den kinesiske internetgigant Tencent har sat tider på, for hvornår brugere kan spille spillet King of Glory.
Nogle af de mest vanedannende spil i 2015 var Madden, Dota 2, Grand Theft Auto, Tetris, Candy Crush Saga, Minecraft, EverQuest (også kaldet “never rest” and “ever crack” på grund af dets vanedannende kraft), Sims (spilleren har total kontrol over mennesker), World of Warcraft (kaldet World of War Crack), Call of Duty (De to sidste spilles af mere end 100 millioner spillere), Halo 3 (kaldet Halodiction), Total War, Pong, Civilization, Diablo 3, Super Meat Boy, Team Fortress 2, Dark Souls 2, Counter Strike, Starcraft 2, Persona 4 Golden, Monster Hunter 3, Elder Scrolls, Angry Birds, Faster Than Light, Peggle, League of Legends (LOL), Civilization V og Pokemon.
Pas især på multiplayer-online-rollespil. Internettet er fyldt med triste og skræmmende vidnesbyrd fra mennesker, der har ødelagt deres liv med online rollespil. Læs følgende beretning:
”På kort tid blev jeg - i spillet EverQuest - kendt under navnet “lvl 50”. Faktisk var jeg den 5. bedste… Jeg var fantastisk. Jeg havde sværdet, der gnistrede samt alle mine seje redskaber. Når jeg ankom, ville alle grønskollingerne vise mig ærefrygt. Jeg styrede verden... eller den virtuelle, i hvert fald. I mellemtiden var mit virkelige liv faldet fra hinanden. Jeg havde mistet mit job og var i gæld til op over begge øre og kreditorerne ringede konstant for at få deres penge, og så var jeg fed og vejede 180 kg. Jeg kunne ikke overskue mit virkelige liv. Jeg hadede enhver tid, hvor jeg ikke spillede EverQuest, for i den verden var jeg nemlig hersker. Så en dag blev min strøm afbrudt, grundet manglende betaling. Jeg var så deprimeret. Ikke kun var min online verden nu lukket ned, men jeg var nødt til at konfrontere mit virkelige liv, som jeg havde forsømt i de sidste 2 år. Det så temmelig håbløst ud, så jeg besluttede mig for at flytte ud af min lejlighed, da jeg ikke havde råd til at bo der og valgte at flytte hjem til mine forældre.”
“Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.” (Ordspr 4,23)